HUMMINGBIRD
Terapi & Ceremonier

Therapist.

Min mission er at hjælpe mennesker fri til at kunne udfolde deres dybeste potentiale
Psykoterapi
Jeg er 3.-års studerende til psykoterapeut på Tobiasskolen. Det er en 4-årig uddannelse, der integrerer kropsterapi, energiarbejde & psykoterapi i en spændende form på et jordbundet spirituelt fundament.
Terapien er på nuværende tidspunkt et sted, hvor jeg øver mig i at blive en dygtig integrativ terapeut. Derfor er prisen reduceret.
Det er et krav fra skolens side, at jeg selv går i terapi samt modtager supervision.
At forstå terapi er at forstå mennesker på flere plan; at folde mennesker ud. Kunsten er at komme til roden af en problematik gennem sansning & faglig viden. Jeg lyser på forskellige aspekter for at nå ned til roden. Hvad handler det her egentlig om?
Kakao
Mine Kakao Ceremonier er kendetegnet ved et trygt, tillidsfuldt & hjerteåbnende rum med plads til hver enkelt deltager. Du kan komme præcis, som du er - og det kræver ikke kendskab til kakao, spiritualitet eller meditation for at være med i cirklen.
Jeg har en shamanistisk tilgang til arbejdet med Kakao. Det er mit ønske at ære den kultur, der har dyrket kakaoen & anvendt den til ceremonielt arbejde gennem mange generationer. Det er dog ligeså vigtigt for mig, at jeg forholder mig til vores egen samt andre kulturer & gør kakaoceremonierne tilgængelige for alle, så der ikke kræves "et specielt sprog" for at være med. Jeg finder det vigtigt, at vi bruger kakao i en kontekst, som vi kan forholde os til.
I ceremonierne arbejder vi med energierne fra Ny- eller Fuldmåne.
Hvorfor navnet Hummingbird?
Navnet Hummingbird kom til mig i en ceremoni, hvor en kolibri viste sig for mig med budskabet om at væve min viden om terapi & planter sammen.
For mig symboliserer kolibrien styrke, kærlighed, evighed og kontinuitet. Der er noget magisk over den lille fugl, som kan flyve lodret op og ned og bevare dens position i luften. Som den eneste fugl i verden, kan den flyve baglæns. Eftersom kolibrien flyver tusinder kilometer for at komme til dens destination, så minder det mig om at være vedholdende i forfølgelsen af mine drømme.
Ifølge Maya-kulturen blev kolibrien skabt af guderne, fordi de manglede et dyr til at transportere deres ønsker og tanker fra et sted til et andet. Hvis en kolibri flyver rundt om dit hoved, skal du tænke på noget godt, og der vil ske positive ting for alle dem, den flyver forbi. Det er så utrolig smukt, at kolibrien videregiver gode intentioner for andre. Fra samme ønske & intention har jeg skabt Hummingbird terapi & ceremonier.

Om Hummingbird
Med et stort ønske om at skabe et univers af hjerteåbnende plantemedicin kombineret med holistisk krops- & psykoterapi, har jeg skabt mit hjertebarn Hummingbird.















